Min seneste serie blev født ud af en sætning tilskrevet Jean-Luc Godard: “Style is violence.”
Efter at have skabt et første værk baseret på stramme, geometriske “eksistentielle blokke,” indså jeg, at stilen i sig selv var blevet en form for rustning – noget der beskyttede mig, men også begrænsede mig. For at komme videre valgte jeg ulydighed.

I denne nye serie kollapser, desintegrerer og fragmenteres blokkene. Farver støder sammen med farver, former opløses, og kompositionen modstår stabilitet. Denne bevidste sabotage af mit tidligere visuelle sprog er ikke kaos for kaos' egen skyld, men et oprør mod gentagelse og kontrol.

Det, der opstår, er en rå og dybdegående forskning: maleri som en overlevelseshandling, hvor intet er fast, og forgængelighed bliver den eneste orden.