En kollision mellem naiv modernisme, skandinavisk melankoli og ekspressiv abstraktion. Mit arbejde forsøger at fremme en stærk følelse af bevægelse og emotionel intuition, næsten som om maleriet opdager sig selv, mens det bliver til. I stedet for at stræbe efter streng realisme forvrænger jeg perspektivet, udflader rummet og lader farve og tekstur bære den emotionelle vægt.

Meget af arbejdet befinder sig et sted mellem landskab, erindring og visuel støj. Væddeløbsbaner, kystlinjer, folkemængder, vand, arkitektur, veje eller figurer dukker ofte halvt frem fra abstraktionen, som fragmenter husket fra en drøm eller et falmet postkort. Malerierne balancerer kaos og struktur, brede gestuelle områder eksisterer side om side med små narrative detaljer, grafiske symboler eller rytmiske mærker, der får lærredet til at føles levende og beboet.