“Efter hver skabende periode føler jeg, at jeg bliver en lidt ny person, et skridt tættere på at finde mig selv,” siger kunstneren Nilla Blomlöv. Nillas stemme får en varm glød, når hun beskriver sin kunst, som om hvert ord er fyldt med hendes passion. “Det, jeg maler, er ikke det virkelige motiv – det kommer indefra,” siger hun med et smil. Det er tydeligt, at kunst ikke bare er en hobby for hende, men en livslang kærlighed og en naturlig del af, hvem hun er.

“Det, jeg maler, er ikke det virkelige motiv – det kommer indefra.”

For en person, der er meget social og konstant omgivet af indtryk, er en følelse af ro og et frirum afgørende – noget Nilla har fundet i maleriet.

“Jeg har brug for at male; for mig er det terapi og en måde at analysere mig selv på,” fortsætter Nilla, som, mens vi taler, sidder i et tog i London på vej mod Margate for at se Turner-samlingen og have et personligt møde med direktøren. I baggrunden annoncerer en britisk stemme over højttaleren næste station.

“Jeg har brug for at male; for mig er det terapi og en måde at analysere mig selv på.”

I øjeblikket tager hun et kursus i Gallery Management på Sotheby’s Institute of Art, hvor hun forsøger at forstå den moderne kunstverden, som London har at byde på.

De seneste fem år har hun dog tilbragt i Toscanas charmerende hovedstad, Firenze – renæssancens fødeby og en by rig på historie. “Jeg blev en del af Italien og dets kultur, og det var svært at forlade,” siger hun.

I sin maleriske italienske lejlighed, hvor hendes projekter dækkede væggene fra gulv til loft, tilbragte hun utallige timer – nogle gange fordybet i sin palet af linoliemaling, andre gange opslugt i en kreativ trance med Alex og Sigges podcast i ørerne. “Nogle dage bevægede jeg mig kun mellem sengen og mine malerier,” fortæller hun, og hvert øjeblik syntes at have sin egen plads i det kunstneriske rum.

“Nogle dage bevægede jeg mig kun mellem sengen og mine malerier.”

“Jeg begyndte at male mine italienske veninder, som de ønskede at blive set – ikke som verden så dem,” forklarer Nilla. Hun malede den kvindelige krop uden at objektivisere den.

“Jeg voksede op med en stærk mor og uden en far, omgivet af kvinder, og den erfaring præger alt, jeg skaber.” Hendes kunst afspejler kvinders plads i en verden, der stadig er domineret af mænd. Gennem sit arbejde stræber hun efter at generobre den kvindelige muse og fremstille kvinder med en autenticitet, som historien ofte har nægtet dem.

“Jeg begyndte at male mine italienske veninder, som de ønskede at blive set – ikke som verden så dem.”

Udover at pryde mange hjem har Nillas kunst også nået Vogue Italia.

“Jeg blev bedt om at skabe baggrunde til en fotosession med skuespilleren Archie Renaux,” fortæller hun. Temaet, “barndomsminder,” var en udfordring for hende, da det krævede, at hun trådte ud af sin komfortzone og arbejdede med et mere struktureret og bevidst koncept end normalt.

I samme periode arbejdede hun på en anden opgave – at male vægge og lofter til restauranten Borgo Antico i Firenze.

“Nu kan gæster nyde min kunst, mens de nyder en friskbagt Margherita, trøffelrisotto og et glas rødvin,” siger hun med et smil.

“Nu kan gæster nyde min kunst, mens de nyder en friskbagt Margherita, trøffelrisotto og et glas rødvin.”

Efter et intenst socialt liv fyldt med aperitivo hver aften og et nyligt afsluttet forhold følte Nilla, at hun havde brug for en pause for at komme sig. Hun valgte midlertidigt at flytte til den lille toscanske landsby Pietrasampa.

“Om vinteren føltes landsbyen som en spøgelsesby – det var næsten apokalyptisk.” Med en rolig alvor beskriver hun, hvordan vand blev en helende kraft i denne periode. “Jeg svømmede meget og følte en dyb forbindelse til vand; det blev en måde for mig at vaske mit traume væk.” Hun havde læst om, hvordan mineralerne i saltvand kan styrke celler og balancere hormoner. “I min kommende kunst vil jeg gerne udtrykke min passion for vand,” forklarer hun.

“I min kommende kunst vil jeg gerne udtrykke min passion for vand.”

  • Plakaten "Frank och jag"

Et tilbagevendende motiv i hendes nye værker kan blive badekarret. “Jeg har taget så mange billeder af badekar – jeg synes, de er utroligt smukke,” siger hun begejstret. For Nilla har badekarret også en symbolsk forbindelse til kvinder, og hun nævner den ikoniske scene fra Pretty Woman som reference.

Nu længes hun efter en måned derhjemme. “Jeg har brug for at samle mig selv efter alle de her eventyr.” Hjem for Nilla er Karlskrona, hos hendes mor – den samme mor, som siden hendes barndom har taget hende med på museer rundt omkring i verden og åbnet hendes øjne for en af livets smukkeste skatte: kunst.

Shop Nilla Vera

1 8

Forfatter Johanna Karlqvist