Ligeså længe mennesket har eksisteret, har kunsten også gjort det. Gennem historien har kunsten været en af menneskets vigtigste måder at udtrykke sig på og kommunikere med omverdenen. Farve og form bliver et sprog, hvorigennem kunstnerens livserfaringer, tanker og perspektiver formidles til beskueren.

Men hvad sker der, når mennesket bag værket forsvinder? Når kunstværket i stedet bliver genereret af kunstig intelligens uden et levet liv og menneskelig refleksion, har kunsten så mistet sit formål? Kan vi virkelig kalde AI-genereret kunst for kunst? Personligt har jeg svært ved det.

Filosofiske spørgsmål har sjældent entydige svar, og spørgsmålet om, hvad kunst egentlig er, hører til blandt de mest omdiskuterede. Der findes ingen objektiv definition af kunst, for i princippet kan næsten hvad som helst betragtes som kunst. Rent teknisk betyder det, at AI-genererede billeder også kvalificerer sig som kunst. Derfor bør vi måske i stedet spørge os selv, hvorfor den menneskelige dimension i kunsten føles så vigtig. Eller om vi overhovedet har brug for den.

Ud over den æstetiske dimension, at kunst kan være smuk og visuelt tiltalende, vækker den følelser, udfordrer vores forestillinger og åbner døren til perspektiver, vi ellers aldrig ville have mødt. Nogle gange fortæller den om fortiden, nutiden eller fremtiden. Nogle gange provokerer den. Og nogle gange hjælper den os med bedre at forstå både os selv og verden omkring os. Frem for alt giver kunsten os adgang til andre menneskers historier og perspektiver. Hvis vi er villige til at acceptere dette som en forenklet beskrivelse af nogle af kunstens vigtigste funktioner, så bliver spørgsmålet om den menneskelige afsender svært at ignorere.

For en AI har hverken minder, en barndom eller relationer, og den er fri for frygt, drømme og intuition. Den kan ikke dø, men den har heller aldrig levet.

"For en AI har hverken minder, en barndom eller relationer, og den er fri for frygt, drømme og intuition. Den kan ikke dø, men den har heller aldrig levet."

Samtidig kan man ikke benægte, at AI kan skabe smukke billeder. På få sekunder kan den producere et motiv, som snart vil være umuligt for øjet at skelne fra menneskeskabt kunst. For den, der blot ønsker noget dekorativt på væggen, er det måske ligegyldigt, hvem der har skabt billedet, eller hvorfor det overhovedet blev skabt. AI gør billeder billigere, hurtigere og mere tilgængelige. Men for den, der værdsætter det menneskelige i kunsten, er AI-genereret kunst måske det mest uinteressante, der findes.

Jeg kan heller ikke slippe den mærkelige følelse, der opstår, når jeg scroller gennem hjemmesider fyldt med tusindvis af AI-genererede plakater. Der er så meget menneskelighed i kunst, at fraværet af kunstnere bag værkerne føles næsten spøgelsesagtigt. Forskning i det psykologiske fænomen uncanny valley viser, at dette ubehag udspringer af oplevelsen af, at noget virker til at kunne tænke eller føle som et menneske, selvom vi ved, at der faktisk ikke er noget menneske bag (Belanche, Casaló, Schepers & Flavián, 2021). Jo mere AI-kunst forsøger at efterligne
menneskelig kunst, desto mere ubehagelig bliver den.

"Der er så meget menneskelighed i kunst, at fraværet af kunstnere bag værkerne føles næsten spøgelsesagtigt."

Samtidig vil jeg ikke lade, som om jeg aldrig bruger AI, eller at jeg er imod alt, hvad teknologien har at tilbyde. Tværtimod synes jeg, at AI er et fantastisk værktøj til at analysere data, organisere information og rette stavefejl. Men der er noget, der skurrer,
når AI begynder at overtage de områder, hvor det menneskelige netop er kernen. Det ville være som, hvis AI begyndte at erstatte alle menneskelige samtaler om livet.

Dybt dystopisk, hvis du spørger mig.

Jeg tror, vi også i fremtiden vil opsøge menneskelige kunstnere frem for tomme billeder. Uanset om det handler om værker af
Fredrik Larsson, Nike Adawi eller Josefin Blomkvist, er det ikke kun deres kunst, vi møder, men også deres måde at se, fortolke og illustrere verden på. Det er derfor, Cay Collective ønsker at fremhæve uafhængige skabere og håndlavet kunst, mode, keramik og design. For at stå imod vores tids masseproduktion.

Så, hvad er AI-genereret kunst? Den kan efterligne kunstens udtryk. Men den kan aldrig erstatte den menneskelige kunstner.

Videre læsning:

Belanche, D., Casaló, L. V., Schepers, J., & Flavián, C. (2021). Examining the effects of robots’ physical appearance, warmth, and competence in frontline services: The Humanness‐Value‐Loyalty model. Psychology & Marketing, 38(12), 2357–2376. https://doi.org/10.1002/mar.21532

Shop Fredrik Larsson

1 22

Shop Nike Adawi

Shop Josefin Blomkvist

1 13

Af Lovisa Hellqvist